Nødstart af pilleovn.

Ring for pris
En måde at starte en pilleovn på hvis eltænderen er gået.
Lagerstatus: Ikke på lager
Dette er en metode som kan bruges på de fleste pilleovne, det er dog ikke alle, og det virker kun hvis fejlen er at eltænderen er gået.

Dette er kun ment som en nød start, således at man ikke står uden varme til teknikeren kan komme og skifte eltænderen.

Hvis ovnen har andre fejl, måske fejl som er skyld i at eltænderen er gået, er det ikke sikkert at det virker.

Rens ovnen, og tøm brændskålen. Læg en optændingsbrik, af samme type som man bruger i en alm. pejs, ned i brændskålen, og tænd den. Brug aldrig flydende væsker !

Luk lågen ganske langsomt, mens du holder øje med at tændbrikken ikke blæser ud.

Nu skulle ovnen gerne starte op og varme normalt.

Hvis ovnen er udstyret med ecostop funktion, vil ovnen lukke ned efter en tid når temperaturen er opnået. Så må proceduren gentages efter nogle timer igen. Ovne med ecostop kan evt. sættes på max temperatur, og min ydelse, derved undgås ecostop.